Detailhandel: mål
Byrådet ønsker, at Haderslev Kommune er et attraktivt sted at handle for kommunens borgere, gæster, pendlere og turister.
Byrådet ønsker at udvikle bymidterne til oplevelsesrum med respekt for kulturarven og de bygningsmæssige kvaliteter.
Byrådet vil koncentrere detailhandelen i bestående butiksområder.
Byrådet ønsker at tiltrække nye typer af butikker for at højne attraktiviteten for kunderne.
Byrådet ønsker, at handelsbalancen for kommunen forbedres.
Byrådet vil fortsat understøtte markedsføring af detailhandelen.
Byrådet har som målsætning at følge udviklingen på detailhandelsområdet.
Byrådet ønsker at styrke samspillet mellem butikker, organisationer, investorer og kommune for at stå rustet til fremtidens konkurrence.
Byrådet ønsker at styrke tilgængeligheden til centerbyernes detailhandelsbutikker for alle trafikanter.
|