Erhvervsudvikling: redegørelse
Eksisterende og planlagte forhold
Der er ikke udlagt nye arealer til erhvervsformål i Kommuneplan 2013.
Behov for arealudlæg til erhvervsformål
Der er udarbejdet et arealregnskab med henblik på at skabe overblik over det skønnede behov for nye arealudlæg til byudvikling indenfor bymønsterets byer i planperioden som dækker perioden fra 1. januar 2013 til 31. december 2024, dvs. 12 år. Se 
arealregnskabet for byer i Haderslev Kommune (56.3 KB).
Det samlede behov for arealudlæg til erhvervsformål i planperioden er 110,8 ha. Aktuelt er der med de eksisterende arealudlæg fra tidligere kommuneplan en rummelighed på 226,3 ha.
Med en udvikling de næste 12 år baseret på de sidste 5 års byggeri udviser arealregnskabet for erhverv et overskud for bymønsterbyerne (centerbyer og lokalbyer) på 115,5 ha efter fratræk af det prognosticerede behov på 110,8 ha i planperioden (12 år).
Overskuddet er i det væsentlige placeret i Hammelev (Erhvervsparken EP3) med 121,8 ha efter fratræk af et behov på 16 ha.
Centerbyen Haderslev har det største behov blandt byerne på 33,8 ha og et samlet underskud på 4,2 ha
Det er fortrinsvist i østbyen der er størst behov på 14,2 ha, men også her det største overskud er på 11,9 ha. Bymidten har et behov på 9,7 ha, og et underskud på 8,4 ha. Vestbyen har et behov på 7,5 ha, og et tilsvarende underskud på 7,4 ha. I sydbyen er behovet mindst med 2,4 ha med et beskedent underskud på 0,3 ha.
Det er i erhvervsområdet ved Bramdrup at langt det største behov findes med godt 45 ha, hvilket skyldes periodens byggeri til virksomheden Bestseller. Underskuddet er tilsvarende, idet der endnu ikke er foretaget udlæg af yderligere erhvervsareal i dette område.
Centerbyen Vojens (inkl. Skrydstrup ) udviser med et behov på 10,5 ha et overskud på godt 16,2 ha.
Centerbyen Gram er i balance med et behov på kun 0,2 ha og et underskud på 0,1 ha.
I lokalbyerne er der beregnet et samlet behov på 4,7 ha. Dette med en fordeling på blamdt andet Arnum med 2,8 ha og industriområdet Langkær ved Marstrup med 1,7 ha. I resten af lokalbyerne er ikke registreret behov. Der er herefter et samlet overskud på 27,4 ha i lokalbyerne, hvoraf Langkær udgør de 12,2 ha.
Set i forhold til tidligere arealregnskab som udarbejdet i forbindelse med ”Forslag til Kommuneplan 2009” udviser erhvervsregnskabet et overskud på 40 ha.
Der er ikke foretaget en separat arealopgørelse for landdistriktet, det vil sige landsbyerne, idet erhvervsbyggeriet her har været af meget begrænset omfang.
Se eksisterende arealudlæg her.
E 45 - erhvervspark 3
På baggrund af Byrådets ønske om at fokusere på den erhvervsmæssige udvikling i forbindelse med arealerne ved E45/motorvejen og Ribevej/Ribe Landevej, fastholdes og justeres disse arealudlæg. Eksempelvis udvides anvendelsesbestemmelsen for erhvervsområdet umiddelbart øst for Søndergaard-området til også at indeholde muligheden for indretning til hotel- og konferencevirksomhed.
Se området på dynamisk kort her.
Udviklingsområde - Bramdrup
Byrådet ønsker at området ved Bramdrup udpeges som muligt fremtidigt område for lokalisering af transporttunge erhverv.
I området er i forvejen lokaliseret en stor nordeuropæisk logistikvirksomhed (Bestseller), og hvor begrundelsen for den valgte placering var virksomhedens behov for direkte tilslutning til motorvejsrampe, i kraft af den store transportintensitet med hyppig adgang for tunge køretøjer.
Der har i flere år været arbejdet med potentialet i udvikling af området, herunder til lokalisering af transporttung virksomhed. Analyser har koncentreret sig om behovet for etablering af et transporterhvervscenter. I analysen har indgået overvejelser i forhold til eventuel implementering af EU`s regler, som fremtidigt lovkrav om EU- sikre rastepladser, dels med afsæt i positive synergimuligheder i forhold til eksisterende og fremtidige logistikvirksomheder i området. Gratis parkering for store køretøjer, herunder modulvogntog er eksempel på et behov der kunne forfølges.
Der er igangsat ombygninger på motorvejsramperne på Moltrupvej så der kan modtages modulvogntog ved virksomheden Bestseller.
I det videre arbejde vil indgå analyser med henblik på koordinering med kommunens øvrige strategi for udvikling af kommunens erhvervsområder.
Dette område kan ses i en sammenhæng med "Helhedsplan for Haderslev Vest" (se Byudvikling).
Haderslev havn
Området Haderslev Havn er fortsat under udvikling som en ny bydel med både boliger, arbejdspladser og forskellige service- og kulturtilbud.
Det nye skattecenter der stod klar i starten af 2010, er sidenhen efterfulgt af lignende større byggerier som det nye regionale ydelseskontor Udbetaling Danmark, indviet i efteråret 2012, og i efteråret 2013 indvies VUC's nye undervisningsbygning. Dertil kommer en række private erhvervsbyggerier, så der nu samlet set er adskillig hundrede arbejdspladser på de omdannede havnearealer.
Havnepromenaden og områdets infrastruktur bliver ligeledes udbygget, og med påbegyndelse af fritidsanlægget SkateCity og udsmykning af siloen samt indretning til klatretårn, vil bydelen samlet set fremstå som et levende og varieret område.
Byomdannelsesområder
Ud over omdannelsen af Haderslev Havn er også den tidligere slagterigrund i Vojens under omdannelse. Her opføres etageboliger på dele af grunden, som er beliggende i nærhed til bymidte og med forbindelser til det rekreative område ved Isarenaen og hallerne i Vojens.
Byrådet ser fortsat store muligheder og udfordringer i forbindelse med potentielle byomdannelsesområder. Der er en række store områder, hovedsageligt i Haderslev og Vojens, hvor den oprindelige erhvervsmæssige aktivitet er under afvikling, og arealernes størrelse og beliggenhed gør, at de er meget interessante i forhold til byudvikling og byforbedring. Samtidig vil en byomdannelse kunne reducere behovet for at inddrage nye arealer til byformål og medføre en bedre udnyttelse af bestående og fornyet infrastruktur. Byrådet ønsker at sikre, at virksomheder der etableres og drives i henhold til miljøbeskyttelseslovgivningens bestemmelser, har præcise rammer for udøvelsen af deres aktuelle produktion. Gennem de forskellige retningslinjer skal der tilvejebringes et varieret udbud af erhvervsområder i forhold til den fremtidige efterspørgsel. I den konkrete planlægning kan der eksempelvis opereres med en zoning (dvs. opdeling) i forbindelse med de enkelte arealer og i forhold til omgivelserne.
Planstrategi
I planstrategien vedtaget af Byrådet i 2011 blev der stillet skapt på arbejdspladser, erhvervsliv og sammenhæng med såvel uddannelse som bosætningskvaliteter. Byrådet understreger her vigtigheden af Haderslev Kommunes potentiale som bosætningskommune med et stort pendlingsopland i kraft af såvel nærhed til motorvejen/E45 som ved togbetjening af området. Byrådet ønsker at styrke denne position, og som det også er tilkendegivet i Byrådets fokusområder, fx i Erhverv og uddannelse, skal det ske med udgangspunkt i samarbejder med erhvervslivet og uddannelsesinstitutioner, som nogle af områdets aktører. Kommuneplanen følger desuden op på planstrategiens fokus på, med afsæt i borgernes engagement og initiativer samt de stedbundne kvaliteter som landskabet, natur og kulturen, at understøtte iværksætteri og erhvervsudvikling, eksempelvis inden for helårsturisme og oplevelsesøkonomi.
Regional Udviklingsplan
Haderslev Kommunes mål og retningslinjer for erhvervsudvikling er i overensstemmelse med strategierne i den regionale udviklingsplan, "Det gode liv som vækstskaber". Her er fokus ligeledes på sammenhæng mellem bosætning, uddannelse og arbejdspladser. I udviklingsplanen er formuleret en række regionale initiativer for at understøtte og øge de unges uddannelsesniveau, og endvidere understreges det, at kultur og oplevelser spiller en afgørende rolle i forhold til hvor attraktivt et område er samt oplagte potentialer som løftestang i sammenhæng med erhvervsudvikling og iværksætteri.
Byudvikling i Østjylland (Det østjyske Bybånd)
Haderslev Kommune deltog i samarbejdsprojektet Byudvikling i Østjylland - også kaldet Det østjyske Bybånd - som formelt sluttede i sommeren 2010. Samarbejdet havde særligt fokus på temaerne infrastruktur, landskab og erhvervsudvikling. Haderslev Kommune har sidenhen deltaget i opfølgning inden for især det overordnede veje og transportnet, og Byrådet ser sig i den sammenhæng at kommunen er velbeliggende i forhold til at anvende og optimere eksisterende og kommende infrastrukturelle sammenhænge og koblinger.
Læs mere om samarbejdsprojektet "Byudvikling i Østjylland" her.
Statslige interesser i kommuneplanlægningen
De statslige interesser i kommuneplanlægningen er samlet i "Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen – 2013", Miljøministeriet. De statslige mål for og krav til den kommunale planlægning for erhverv fremgår af oversigtens kapitel 3.1 Byvæst og arealanvendelse i byzone.
Det er bl.a. Miljøministeriets mål, at:
- Byerne skal rustes til fremtidens udfordringer, og det er et mål, at planlægningen skaber og bevarer levende og varierede bymidter med blandet arealanvendelse til boliger, erhverv, handel, service mv. Det er et mål at sikre de eksisterende erhverv i byzone gode udviklingsmuligheder.
- Det er et mål, at kommunerne gennem deres planlægning etablerer bæredygtige bystrukturer i relation til detailhandel, trafik, erhvervs- og boliglokalisering. Planlægningen skal bidrage til at mindske energiforbruget og miljøbelastningen. Det er et mål, at boliger, arbejdspladser, institutioner og andre rejsemål placeres sådan, at behovet for transport reduceres, og således, at der sikres en sammenhæng mellem kommunernes planlægning og investeringer i infrastruktur. Det er bl.a. et mål, at fremtidens byvækst og trafikskabende funktionerplaceres, så det tilskynder til brug af kollektiv trafik.
- Det er et mål, at der skal være forskel på land og by, og at der er en klar grænse mellem by og land. Spredt bebyggelse i det åbne land skal undgås.
- Det er således også et mål, at udlæg af nye erhvervsarealer ved motorveje i det åbne land begrænses, og at sådanne arealer primært reserveres til transporttunge virksomheder. Hvis byerne udvikler sig langs motorveje ud i det åbne land, forsvinder åbne landskaber og grønne kiler.
- Det er et mål, at der fortsat er åbne og sammenhængende landskaber mellem byerne. Byarealer der ernabo til overordnede veje anlagt i åbent land, typisk motor- og motortrafikveje, skal desuden planlæggesog udformes under hensyn til byens samspil med vejanlægget herunder visuelle forhold.
- Der skal fortsat satses på byomdannelse, herunder anvendelse af de nye muligheder for at udlæggebyomdannelsesområder og omdanne udtjente erhvervsområder til blandede byområder med boliger, erhverv,institutioner, centerfunktioner og rekreative arealer. Målet er, at en væsentlig del af nybyggeriet sker påtidligere byarealer, og at behovet for at inddrage nye arealer i byzonen reduceres. Samtidigt er det hensigtenat byomdannelsen er med til at revitalisere den eksisterende by.
- Byomdannelsen af havnearealer til andre formål, herunder boliger, skal også tage hensyn til behovet for atsikre en balance i forhold til udviklingen af havnearealer til havne- og transportrelaterede formål. Der skalpå nationalt niveau være tilstrækkelige arealer til havneformål og til lokalisering af erhverv, der anvendersøtransport. Det er et mål, at planlægningen sikrer havnekapacitet til fiskerierhvervets behov og ikke hindrerudviklingsmuligheder for trafikforbindelser og håndtering af godstyper, som er af national betydning forgodstransporten eller erhvervslivets vækstbetingelser.
- Det er et mål, at beslutninger om byvækst foretages på basis af en helhedsvurdering, der bl.a. inkluderer hensynet til befolkningens rekreative muligheder, vandindvindingsområder, natur og landskab og den regionale udvikling. Det er ligeledes et mål, at byudviklingen sker i respekt for byernes strukturer, dimensioner, udpegede kulturmiljøer og bevaringsværdige bygninger og anlæg, som en vigtig del af vores kulturarv og lokale identitet.
-
Det er et mål, at kommuneplanerne bidrager til en udvikling, der kommer hele Danmark til gode, og sikrer balance mellem lokale interesser og nationale hensyn. Udviklingen i yderområderne er påvirket af den generelle samfundsmæssige og økonomiske aktivitet, hvor den økonomiske vækst er størst omkring de store byer.
-
Målsætningen om et Danmark i balance med gode muligheder for bosætning, vækst og erhvervsudvikling skal følges op i kommunernes planlægning ved bl.a. at understøtte mulighederne for begrænset byggeri ved landsbyer i landzone til at udvikle landdistriktet.
-
Det er et mål, at kommuneplanerne bidrager til en udvikling, der kommer hele Danmark til gode, og sikrer balance mellem lokale interesser og nationale hensyn. Udviklingen i yderområderne er påvirket af den generelle samfundsmæssige og økonomiske aktivitet, hvor den økonomiske vækst er størst omkring de store byer.
-
Målsætningen om et Danmark i balance med gode muligheder for bosætning, vækst og erhvervsudvikling skal følges op i kommunernes planlægning ved bl.a. at understøtte mulighederne for begrænset byggeri ved landsbyer i landzone til at udvikle landdistriktet.
I henhold til planlovens § 11 a, stk.1, nr. 2 er det et krav, at kommuneplanen indeholder retningslinjer for beliggenheden af områder til forskellige byformål, fx boligformål, erhvervsformål, beliggenheden af offentlige institutioner, byomdannelser m.m.
Målene og retningslinjerne for erhversudvikling i Kommuneplan 2013 er i overensstemmelse med de statslige krav til kommuneplanlægningen.
Status
Byrådet vedtog kommuneplanen den 17. december 2013.
Bekendtgørelse af kommuneplanen skete den 20. februar 2014.
_____
Statslige interesser i kommuneplanlægningen