Kollektiv trafik: mål
Byrådet ønsker, at der i alle lokalområder er mulighed for kollektiv trafikbetjening til centerbyerne Haderslev, Vojens og Gram. En god kollektiv trafikbetjening mellem centerbyerne, herunder koblingen mellem bus og tog, skal sikre sammenhængen i kommunen. Den kollektive trafik skal således understøtte kommuneplanens bymønster, herunder erhvervslivet, skolestrukturen og placering af uddannelsesinstitutioner.
Byrådet ønsker, at der tilstræbes en god sammenhæng mellem de lokale og regionale busruter.
Byrådet ønsker, at der skal opretholdes et kørselstilbud, som kan være et supplement eller alternativ til kollektiv trafik i landdistrikterne.
|
Status
Byrådet vedtog kommuneplanen den 17. december 2013.
Bekendtgørelse af kommuneplanen skete den 20. februar 2014.
_____
|